Skrevet af Sofie Ahlgren, medlem af Forældrebestyrelsen og forælder i 0.b, – 19.05.14

De fleste af os kan nok blive enige om, at vi har en god skole. Men når folk spørger, kan det være svært at sætte ord på, hvad der gør Kochs Skole til Kochs Skole. I et døgn arbejdede Fællesbestyrelsen med at formulere og diskutere skolens profil.

Der står halvfulde drinks, chips og buketter af tulipaner på bordet. Min veninde holder housewarming og har fået flere blomster, end hun har vaser til. Vi snakker om Wes Lang udstillingen på Aros, yoga og musikken fra vores yngre ungdom, men som vi runder en hel promille, sniger børnene sig ubemærket ind i samtalen. En af min venindes kollegaer rykker tættere på og trænger lettere snøvlende igennem Roxette.

”Kochs Skole er en privatskole, ik?”

”Jo.”

”Hvordan er den så anderledes end folkeskolen?”

Spørgsmålet vækker som regel en smule ubehag. Ikke fordi jeg er i tvivl om, at Kochs Skole skam er anderledes, men jeg har svært ved at finde ordene. Hvis jeg svarer noget med, at skolen vægter det sociale og det kreative, lyder det både banalt og ganske uanderledes.

Men denne gang er jeg bedre klædt på. Jeg er nemlig lige kommet hjem fra fællesbestyrelsens arbejdsdøgn med samme spørgsmål på programmet.

I 24 timer arbejdede vi med at spørge hinanden, hvad der gør Kochs Skole til verdens bedste skole for (vores) børn. Det blev en øvelse i at sætte ord på mavefornemmelser og fælles rygmarvsforståelser, men også en mulighed for at lytte til andre perspektiver og indsigter. Da døgnet var ovre kom lærere, ledelse og forældre sammen – og med en smule tømmermænd – frem til seks områder, hvor Kochs Skole skiller sig ud. For hvert område opstillede vi en række underpunkter.

Fællesskabet

 

  • vi har meget til fælles
  • fokus på fællesskab giver gode samarbejdsevner
  • vi er sammen på tværs (etager, emneuger, kreative specialer, fejeordning, legemakkere, storevenner, lejrturer, fællesbestyrelse, fester, sociale arrangementer, kochssamling…..)
  • alle har venner
  • fællesskab og trivsel er en forudsætning for læring

Strukturen

  • emneuger
  • fejeordning (9.klasse elever på RØD/GUL)
  • gode søskenderabatter
  • de samme voksne hele dagen (integreret FO og Klub)
  • lange frikvarterer
  • spisning med lærer
  • musikskole
  • bibliotek
  • forældremøder
  • hjemmebesøg

Fagligheden

  • undervisningsdifferentiering
  • musik/kreative fag
  • emneuger
  • gode karakterer ved afgangsprøve

Lærerne

  • engagerede
  • gode (musik-)lærere
  • kreativ tilgang til undervisningen
  • inspireret af mange måder at undervise på
  • forskellige læringsstile
  • nytænkning og erfaring
  • gode vikarer
  • velforberedte
  • vel- og videreuddannede

Forældrene

  • engagerede (forældreråd, sociale arrangementer, undervisningsovertagelse, (tirsdagsaktiviteter?)…)
  • bor forskellige steder i byen
  • plads til forskellighed
  • der stilles krav til forældrene
  • tager ansvar for fællesskab

Eleverne

  • søde
  • kan godt lide at gå i skole
  • er stolte af deres skole
  • kommer videre i uddannelsessystemet (de fleste på gymnasiet)
  • tolerance/plads til forskellighed
  • gode til at samarbejde
  • kreative

Listen er selvfølgelig ikke Sandheden, og man kan tilføje elle bestride punkter og lave andre overskrifter. Døgnet gav også anledning til at snakke om, hvad vi kan og skal blive bedre til. Vi opstillede nogle emner, som vi arbejder videre med i henholdsvis lærer-, forældre- og ledelsesregi.

Så jeg sippede til min Mojito og svarede min venindes kollega noget i stil med:

”Vi har nogle megadygtige og meget engagerede lærere, som har stor frihed til at tilrettelægge undervisningen, som de vil, og til løbende at videreuddanne sig. De gør meget ud af social trivsel og sociale kompetencer, så børnene har legemakkere, legegrupper, storevenner, og de tager på lejr hvert år. Alle er engagerede i fællesskabet, så der er fester, festlige møder og alle mulige forældrearrangementer både med og uden børn. Vi tager fælles ansvar for, at alle trives, og så er jeg imponeret over, hvor meget de lærer.”

Jeg kunne fortsætte med at fortælle om emneuger, musikskolen, og hvordan min søn Kalle anser ikke bare ALLE klassekammeraterne i 0. men også dem i 1.,2. og 5. for venner. Men nu ville selskabets singler gerne i byen, så der blev slukket for Roxette, og min salgstale blev sat på standby.