Skrevet af Sofie Ahlgren, medlem af Forældrebestyrelsen og mor til Kalle i 1.b, – 28.08.14
Jeg glæder mig til det kombinerede forældremøde og foredrag torsdag d.11.september.
Invitationen fortæller os, at det handler om ”de voksnes betydning for, at børnene kan udvikle de bedste betingelser for trivsel, læring og fællesskaber.” Man kunne også sige, at det handler om inklusion – så hvorfor ikke bruge det ord i indbydelsen? Jeg har et gæt, og det starter med et beslægtet begreb, nemlig integration.
’Integration’ handler om integrerende fællesskaber. Men diskursen i de seneste års offentlige debat har fokuseret på og problematiseret ‘dem’, der skal integreres. Det slår mig, at noget lignende sker med begrebet ‘inklusion’; debatten synes at fokusere på og problematisere de enkelte, støttekrævende børn frem for at diskutere de inkluderende fællesskaber. Det er måske ikke så mærkeligt, eftersom debatten udspringer af en politisk hensynserklæring om, at færre børn skal liciteres til specialtilbud. Men det resulterer i, at mange af os forældre associerer inklusion med problemer med enkelte, særligt støttekrævende børn. Nogle oplever det måske ligefrem uvedkommende (”mit barn kræver jo ikke særlig støtte”).
Hvis invitationen havde overskriften ”Inklusion” ville vi forældre møde op med forskellige forventninger og indstillinger – nogle ville måske endda blive hjemme hos deres ikke-støttekrævende børn.
Men inklusion handler om inkluderende fællesskaber, og i den forståelse er vi alle forældre til børn, der skal inkludere og inkluderes. Og i stedet for at tale om børn, der ikke passer ind, skal vi måske tale om grænserne for, hvor inkluderende fællesskabet formår at være.
Inklusion er et vigtigt tema på Kochs Skole – også før det blev et modeord og et omstridt begreb. Så vi forældre må gøre vores for at bakke om lærernes fantastiske arbejde med trivsel, læring og fællesskaber.
Jeg glæder mig til at høre og lære om, hvordan vi gør det, når psykolog Jens Andersen kommer på besøg d.11.september.